Bryggeribyen Brooklyn
Da hollænderne grundlagde en koloni på spidsen af Manhattan i 1630erne, var en af deres første prioriteter, at få etableret et bryggeri. Øllet var essentielt som forsyning til flåden, handelsskibene og kolonisterne selv. Under ledelse af den navnkundige hollandske guvernør Peter Minuit, blev en bjælkehytte indrettet som bryggeri og snart blev det første kommercielle øl brygget i Nordamerika. I takt med at kolonien voksede, åbnedes flere bryggerier. Men allerede i slutningen af det 18. århundrede, fik de vandforsyningsproblemer og derfor begyndte de så småt at kigge efter nye lokaliteter. Nogle flyttede ”upstate” til Albany og Utica, mens andre flyttede lige over på den anden side af East River, til Brooklyn.
Navnet Brooklyn oprinder af det hollandske Breuckelen, hvilket var navnet på en landsby, der blev grundlagt nogenlunde samtidigt med Neu Amsterdam (New York). Da immigrationen til USA for alvor tog fart op igennem det 19. århundrede, kom Brooklyn til at spille en central rolle. For det var her, at langt de fleste skibe landsatte deres last af immigranter fra Europa. Allerede i 1836 havde Brooklyn vokset sig så stor, at den fik status som by - tilmed som en af USAs største. De første immigranter kom primært fra de britiske øer, dog ikke England, men i 1830erne begyndte der at ske ændringer i sammensætningen. Nu begyndte tyskerne nemlig at komme til Brooklyn.
Tyskerne emigrerede på grund af økonomiske, sociale og politiske forhold. Handlen og håndværk var underlagt streng kontrol i form af lav og monopoler. Landsbyerne var overbefolkede og industrialiseringen begyndte at overflødiggøre visse erhverv. Derudover blev flere og flere liberalere tænkere forfulgt for deres visioner om et forenet Tyskland – noget som kongerne, hertugerne og ærkebisperne generelt ikke brød sig om. I 1855 var 90 % af alle de immigranter der kom til USA af tysk oprindelse. Generelt udgjorde de en tredjedel af alle immigranter i årene 1830-1870. Tyskerne medbragte deres kultur, sprog, religion og håndværk. Til forskel fra mange andre immigranter, var de ofte ganske godt uddannet, og kunne derfor bidrage med et væsentligt input til den stadig unge amerikanske nation. Måske var det vigtigste bidrag, den brygtekniske viden, som især sydtyskerne tog med sig over Atlanten. En brygteknisk viden om hvordan man bryggede lagerøl.
Man mener at den første amerikanske lagerøl blev brygget i 1840 af en bayersk immigrant i Philadelphia, men det var i årtierne efter, at det undergærede øl for alvor slog igennem i USA. Mange tyskere flyttede til staterne Ohio, Wisconsin og Missouri, hvor de tog arbejde på - eller startede egne bryggerier. Men, andre blev tilbage i Brooklyn og gjorde byen til Østkystens førende indenfor brygning. I 1879 var der hele 43 bryggerier i Brooklyn. De fleste havde tyske rødder, hvilket navne som Doelger, Lieberman, Schaefer, Ehret og Piels vidner om. Skæbnen ville dog, at alle Brooklyns bryggerier blev udkonkurreret af de store bryggerier i Midtvesten. Årsagen var, at i takt med at infrastrukturen forbedredes, kunne midtvestens bryggeri for alvor udnytte deres fordelagtige placering midt i landet, både i forhold til distribution og indkøb af råvare. Brooklyns bryggerier lå helt ude i kanten af markedet og kunne på sigt ikke klare priskonkurrencen. En for en, bukkede de under eller blev opkøbt. En æra var tilsyneladende forbi...
Men nedturen var ikke kun reserveret bryggerierne på Brooklyn. Forbudstiden i starten af 1920erne fjernede det økonomiske grundlag for bryggerierne. De af dem, der ikke formåede at omstille sig til andre produkter, bukkede under. I 1980 var der kun 80 bryggerier tilbage i hele USA. Ikke meget for en øldrikkende nation med mere en 240 millioner indbyggere. I 1976, samme år som de sidste to bryggerier lukkede på Brooklyn, skete der noget revolutionerende nyt på den amerikanske vestkyst. Her åbnede for første gang et mikrobryggeri, der drevet af en revitaliseret interesse for øllet, satte en ny dagorden med fokus på øllets kultur og mangfoldighed frem for massemarkedsproduktion. Dette bryggeri blev startskuddet for en helt ny bevægelse indenfor brygning.
I 1984 flyttede Steve Hindy, der arbejdede som korrespondent for Associated Press, til Brooklyn efter seks års udstationering i Cairo. Under sit ophold havde Steve stiftet bekendtskab med hjemmebrygning, der var meget almindeligt blandt udstationerede, fordi man ikke kunne købe øl i Egypten. Da han kom til Brooklyn fortsatte han med sin hobby og en aften inviterede han sin underbo Tom Potter op, for at nyde et glas øl. Tom Potter var meget imponeret over øllets kvalitet og snart begyndte de at lege med idéen om at genopvække Brooklyns stolte bryggertraditioner. I 1987 indgik de et samarbejde med brygmesteren Bill Moeller, hvis familie havde været brygmestre i fire generationer. Moeller gennemlæste sin bedstefaders notesbøger fra dagene som brygger i Brooklyn og snart fandt han en opskrift på en ægte Brooklyn lager, sådan som den smagte før forbudstiden. Da de havde udviklet en opskrift, tog de kontakt til et bryggeri i Utica, der kunne brygge deres øl. Næste skridt var få designet en etikette, der skulle symbolisere New York og Brooklyn. Og hvad kunne være mere oplagt, end at bruge designeren Milton Glaser, der i 1977 havde designet det verdensberømte ’I love NY’ logo.
Hårdt arbejde ventede de to entreprenører. De måtte i starten selv stå for distributionen, der foregik i en brugt lastbil bemalet med firmaets logo og farver. Der skulle bruges mange timers hårdt arbejde, før de endeligt fik overbevist New York’erne om, at de burde drikke den fyldige og smagsrige Brooklyn Lager. De blev så dygtige til at distribuere deres øl, at de endeligt i 1994 kunne hyre brygmesteren Garrett Oliver, og sammen udviklede de og designede deres eget mikrobryggeri på Brooklyn. Hindy og Potter havde udvalgt en gammel smedje til den fremtidige ramme for bryggeriet. I maj 1996 kunne bryggeriet endeligt åbne - under overværelse af New Yorks, senere så legendariske borgmester Rudy Giuliani. Lige siden har bryggeriet erobret en velfortjent plads som den retmæssige arving til Brooklyns stolte bryggeritradition.